Bogen, der er udgivet på Dansk Selskab for Tibetansk Kulturs eget forlag, består af udvalgte tibetanske eventyr, der med fordel kan læses af både børn og voksne. Symbolikken i historierne er den samme, som i eventyr fra alle andre kulturer – at den gode, ydmyge, tålmodige og vise altid vinder til sidst. Da historierne i denne bog udspringer fra den spirituelle tibetanske kultur, der er baseret på, og gennemsyret af, den tibetanske buddhisme og troen på karma, reinkarnation og en metafysisk virkelighed, går de dybere end eventyr fra de vestlige kulturer, med referencer til praksis af Vajrayana-buddhisme og dens favorable resultater.
– Historierne er smukt illustreret af den ladakhisk-tibetanske kunstner, Tashi Namgail, der er kendt som en af de første tibetanske kunstnere, der begyndte at kombinere traditionel thangkha-malning med ekspressionisme. Han har udstillet over hele verden, og har vundet mange priser for sin kunst.
– Historierne er oversat til dansk af Jens Kornerup Walter, lektor i dansk, og forfatter og producent af flere bøger og dokumentarer om Tibet.
– Bogen er smukt layoutet af musiker og design-ingeniør Casper Sherpa Eliasen.
Sprog: dansk, 146 sider, udgivet i maj 2022. Paperback.
100 på lager
© 2023 tibetanskkultur.dk – Designet af Aveo web&marketing